Sundhedstjek

Når dit dyr kommer til sit årlige sundhedstjek hos dyrlægen, bliver det gennemgået fra snude til hale for at sikre, at det har det optimalt. Som ejer, der ser dyret på daglig basis, kan det til tider være svært at se de små forandringer, som dyrlægen ofte lægger mærke til. Ved at dit dyr gennemgår en generel klinisk undersøgelse, sikrer du dermed, at der bliver taget hånd om eventuelle problemer så tidligt som muligt.

Ved sundhedstjekket gennemgår dyrlægen den del af dyrets generelle tilstand, som kan undersøges under en normal konsultation – dvs. øjne, mund, ører, pels, hjerte/lungers osv. Hvis der er tale om et lidt ældre dyr – eller hvis dyrlægen finder tegn på problemer – kan vi også tilbyde at tage en blodprøve og undersøge dyrets sundhedsstatus fra denne vinkel.

Såfremt der ikke findes tegn på sygdom opstartes (eller følges der op på) et vaccinationsprogram.

Afhængigt af dyreart og hvilke aktiviteter, dyret udsættes for, vælges det til dyret passende forløb.

Det er vigtigt at få dit kæledyr korrekt vaccineret, idet du hermed kraftigt mindsker risikoen for, at det skal gennemleve eller eventuelt dø af nogle af de smitsomme og alvorlige sygdomme, der ellers kan ramme det.

Fra fødslen og i de første uger er dyrebørn beskyttet af antistoffer fra modermælken, men som disse aftager, vil det være nødvendigt med vaccinationer for at bibeholde modstandskraften over for sygdomme.

Et normalt vaccinationsprogram opstartes derfor inden for de første 12-16 uger af dyrets levetid og fornys efterfølgende med bestemte intervaller afhængigt af vaccinens type.

Når et dyr vaccineres, udsættes det for en sygdomssmitte fra vira eller bakterier, der dog er ændret, så det fremstår i en så uskadelig form som muligt. Smitstoffet sprøjtes ind under huden, eller dryppes på slimhinden i næsen, hvorefter dyrets immunforsvar vil reagere på det og opstarte en produktion af antistoffer mod sygdommen.

Flere af vaccinerne indeholder smitstoffer fra flere forskellige vira/bakterier – men selvom disse i nogle tilfælde kan samles i en enkelt ”vaccine-skud”, har de enkelte komponenter sjældent lige lang holdbarhed. Dette kan betyde, at vi ikke bruger den samme vaccine til dit dyr hvert år, idet vi stræber efter kun at give de komponenter, som ellers ville udløbe det pågældende år.

Fælles for alle vaccinerne er dog, at uanset hvor specifikt, vi tilrettelægger vaccinationsprogrammet, så har nogle af de vigtige komponenter kun et års holdbarhed – og det er derfor vigtigt, at få vaccineret dyret årligt.

Når kattene vaccineres, er målet at opbygge resistens over for følgende:

Kattesyge:

Panleukopeni-virus kan smitte både unge og gamle katte, men især hos killinger, er dødeligheden høj.

Katteinfluenza:

Dækker blandt andet over infektioner med Calici-virus. Virus er meget almindelig og kan give symptomer som feber, besværet vejrtrækning, sårdannelse på tunge og svælg og flåd fra øjne og næse. Eventuelle tilstødende bakterielle infektioner kan yderligere forværre tilstanden, hvorfor resultatet kan være dødeligt for både killinger og voksne katte.

Feline Rhinotracheitis:

Forårsages af Herpes-virus og giver samme symptomer som katteinfluenza.

Når hundene vaccineres, ønsker vi at styrke immunforsvaret over for følgende:

Parvo:

Smitte med Parvo-virus kan give 2 typer symptombilleder. Enten kan der ses kraftig diarre og opkastninger, eller der kan ses luftvejs- og kredsløbssvigt. Sygdommen har for uvaccinerede hvalpe en dødelig udgang i langt størstedelen af tilfældene.

Hundesyge:

Hundesyge er en virus, der i første omgang kan minde om en voldsom forkølelse blandet med mave-tarm-symptomer som opkast og evt. diarre. Senere følger ofte alvorlige sygdomme som lungebetændelse eller mave/tarm-betændelse, og der ses stor dødelighed.

Leverbetændelse:

Smitsom leverbetændelse hos hund skyldes en virus, adenovirus, og kan udvikle sig meget hurtigt. Der kan ses høj feber, opkast/diarre og døden kan indtræffe inden for 1-2 døgn.

Kennelhoste:

Kan skabes af flere vira og bakterier. Fælles for dem er dog at de skaber en tør og ubehagelig hoste, der kan stå på i 1-2 uger, men infektionen er som regel selvbegrænsende. Hvis sekundære bakterier støder til, kan det dog udvikle sig langt mere alvorligt og vil da kræve medicinsk behandling.