Rejse med hund og kat til EU-lande

(bortset fra Sverige, Malta, Irland og Det forenede Kongerige)

 

Følgende kræves for lovlig rejse med hund og kat til ovennævnte lande:

 

•  Dyret skal være personledsaget (for rejser med dyr uden personledsagelse se mere på www.fvst.dk)

 

•  Mikrochip eller læsbar øretatovering

N.B. Fra 3. juli 2011 vil det kun være en mikrochip, som kan accepteres som en korrekt ID-mærkning.

 

•  Dyret skal have det blå EU-pas til selskabsdyr. Passet udstedes af din praktiserende dyrlæge.

 

•  Dyret skal have gyldig rabies-vaccination.

Det skal fremgå af passet, at dyret er rabiesvaccineret, og dyrlægen skal have stemplet og underskrevet det.

Vaccinationen skal være foretaget mindst 21 dage før afrejsen. Har dyret allerede en rabiesvaccination, og er den stadig gyldig, behøver man ikke at vaccinere dyret på ny.
Ved rettidig re-vaccination kan man rejse straks

Hvor længe en rabiesvaccination er gyldig afhænger af vaccineproducentens anvisninger. I Danmark anvendes typisk Rabisin. Producenten af Rabisin anbefaler, at revaccination foretages hvert 3. år. Dog skal dyr, som vaccineres før 1 års alderen revaccineres igen efter 1 år, og først herefter hvert 3. år.

Det er vigtigt at seneste vaccinationsdato ikke er ældre end den dato, hvor dyret er blevet ID-mærket. Hvis vaccinationsdatoen er ældre end mærkningsdatoen, vil vaccination ikke entydigt kunne kædes til dyret, som så vil blive betragtes som uvaccineret, og dermed i strid med reglerne.

 
Selvstændig Døgnvagt tilbydes på klinikken