Forgiftninger
  
Har du mistanke om at dit dyr er blevet forgiftet, kontakt da straks din dyrlæge
Symtomerne på forgiftning kan være opkast/ længerevarende diarre, kramper, bevidsthedstab, savlen og anderledes adfærd
Hav så vidt muligt svar på følgende spørgsmål:
•  Hvad har dyret spist?
•  Hvor meget har det indtaget? (Hvor meget er der fx tilbage i flasken?)
•  Hvor længe er det siden ?
 
Giftige planter
Især indendørskatte kan være glade for at indtage planter fra hjemmet. Een af årsagerne til dette kan være, at katte bruger grønne planter (hvis celluloseindhold, de ikke kan fordøje og som derfor kan irritere maven nok til at opkast fremprovokeres) til at tømme maven for generende indhold af fx hårboller.
Men katte kan ikke skelne mellem giftige og ikke giftige planter.
I USA er det konstateret, at nedenstående planter hyppigst har givet anledning til forgiftningssymptomer hos kat:
 
  • Hawaiiblomst (Hibiscus)
  • Rhododendron  (Rhododendron)
  • Sømandstrøst  (Aglaonema hybrid)
  • Alpeviol (Cyclamen) 
  • Sigøjnerblad  (Dieffenbachia)
  • Trompetlilje (Lillium Longiflorum)
  • Vedbend (Hedera Helix)
  • Kærlighedstræ  (Fhilodendron)
  • Julestjerne (Euphorbia Pulcherrima)
  • Fredslilje (Spathiphyllum Wallissii)
  • Liljer er generelt meget giftige for katte, nærmeste dødelige.
  •  

    Den bedste og mest effektive måde at undgå forgiftninger med planter på er naturligvis at fjerne planterne fra hjemmet.

    Alternativt kan man for at mindske kattens interesse for disse planter tilbyde katten kattegræs, og/eller være efter katten med en vandpistol, såfremt den alligvel forgriber sig på de usunde planter.

    Er skaden sket, kontakt da hurtigt muligt din dyrlæge, som eventuelt kan fremprovokere en brækning og ellers kan give katten støtteterapi i form af væskebehandling, varme etc.
     
     Blågrøn-alger
    I sommerperioden kan blågrønalger samle sig langs de danske kyster og ligge i store mængder på strandene. Hunde som luftes på standen og/eller bader i havet er i stor risiko for at indtage en mundfuld algefyldt vand - og det har ofte en dødelig udgang. Algerne indeholder det giftige stof "Nodularin", som menes at kunne give alvorlige leverskader selv i forholdvist små mængder. Se mere om algeudbredelsen på www.dmi.dk
    Det er vigtigt at slå fast, at der ikke findes nogen modgift ved indtagelse af blågrønalger!!
    Hvis hunden har været i kontakt med alger, bør følgende gøres hurtigts muligt:
    •  Hunden skal hindres i at slikke sin pels, da den ellers herved kan indtage endnu mere gift.
    •  På nærmeste apotek indkøbes tabletter med "aktivt kul" på 200 mg.
    Hunden gives 1 tablet for hver 5 kg det vejer - dvs 1-5 kg hund tildeles 1 tablet, 5-10 kg hund tildeles 2 tabletter osv.
    •  Hunden kører med det samme til nærmeste dyrlæge.
    Her kan den væskedrop, støttemedicin og få vasket pelsen.
    Såfremt hunden får diarre eller kaster op, er det i reglen for sent med aktivt kul, da giftstoffet da allerede er optaget i kroppen. Hvis hunden overlever de første 2 døgn er dens prognose god, men indtil da er dens tilstand at betragte som meget kritisk
     Kølervæske
    Dyr kan være meget glade for at indtage kølervæske, som desværre indeholder det giftige stof "ethylenglycol". Hvis dit dyr har drukket kølervæske, kontakt da hurtigst muligt din dyrlæge, som kan hjælpe dit dyr med aktivt kul, tømning af maven og diverste støttebehandling.
    Generelt
    Forgiftninger kan have en længerevarende forløb, evt. med indlæggelse, og kan kræve adskillige blodrpøver til evaluering af de forskellige organes status efter uheldet.
     
    Selvstændig Døgnvagt tilbydes på klinikken