Dæmpning af stress
Der er mange ting som vores samfund påvirker dyrene med, og som kan virke som stressfaktorer.
Eksempler kan være
• transport
• nytår
• dyrlægebesøg
• baby i hjemmet
• nyt dyr i hjemmet
• alene-hjemme-situationen
Der findes dog heldigvis produkter, som kan hjælpe dit dyr til bedre at kunne tolerere oplevelsen.Du er velkommen til at komme ned i klinikken og få yderligere information.
Zylkene
Når spædbørn drikker mælk, spaltes mælkeproteinet til nogle peptider, der har en beroligende effekt. Voksne mennesker spalter mælkeprotein til nogle andre peptider, og får derfor ikke det samme ud af at drikke et glas mælk.
”Zylkene” er de beroligende peptider samlet i en kapsel – til enten at give direkte i munden eller til at dele, hvorved det velsmagende pulver kan hældes ud over foderet.
Effekten på dyret vil være mindre stress, som viser sig ved en øget tolerancetærskel over for fx transport.
”Zylkene” gives en time inden dyret skal udsættes for den stressende påvirkning, eller, hvis påvirkningen er over flere dage som fx pensionsophold, der gives en daglig dosis.
”Zylkene” er IKKE medicin, og der er ingen garanti for at produktet virker på alle dyr.
Se mere info på www.zylkene.dk
Serene-Um
Er et naturpræparat, som kan være med til at tage toppen af stress-niveauet hos både hund og kat. Produktet er tabletter og gives typisk over en længere periode op til en skræmmende begivenhed som fx nytår eller dagligt under et pensionsophold. Der er mange som har gode resultater med dette produkt.
Serene-Um er IKKE medicin, så der er ikke garanti for, at produktet virker på netop dit dyr.
DAP-feromoner til Hund / Feliway-feromoner til Kat
Feromoner er stoffer, der udskilles fra organismer til omgivelserne i meget små mængder. Feromonernes betydning er at virke som eksterne signalstoffer over for andre individer af samme art. Der findes fx angstferomoner, afstressende feromoner, sexferomoner og mange andre.
Ved at tilføre dyrets omgivelser kunstige ”positive feromoner”, kan man signalere til dyret, at omgivelserne ikke vil det noget ondt, og at det roligt kan slappe af.
DAP og Feliway er produkter, der indeholder kunstigt fremstillede feromoner.
DAP til hunden findes som spray, der enten kan sprøjtes på hundens omgivelser (eller på en ”charmeklud”, som man giver den om halsen) – og som en adapter, der sættes i stikkontakten og kan lave feromondampe i et lokale. Til kat findes der Feliway, der er en spray, som fordeles på kattens omgivelser.
Hverkan DAP eller Feliway er medicin, og der kan ikke garanteres, at produkterne virker på alle dyr.
Nytårs-CD
Til dyr, der er bange for høje lyde såsom tordenvejr, nytår mm. er der udviklet en cd, som kan hjælpe med at vænne dyret til de skræmmende lyde.
Det er en utrolig god ide at gå i gang med nytårsforberedelsen i god tid - og har man først fået sit dyr til at tackle larm og støj på en fornuftig vis, kan både du og dit dyr have glæde af det i mange år.