Vaccinationer

 

Når du får en hvalp eller en killing hjem, er det vigtigt at du orienterer dig om, hvorvidt den er vaccineret eller ej - og i bekræftende fald, hvad den da er vaccineret med og hvornår.

Du er altid velkommen til at komme ned på klinikken med dit dyrs vaccinationsbog, så en af vores dyrlæger kan fortælle dig, hvilke vacciner, dit dyr skal have samt tidspunktet for dette.

Hundehvalpe

Mange opdrættere vælger at lade deres hvalpe vaccinere inden de sælges, dvs. når hvalpen er 8 uger gammel. Såfremt hvalpen ikke er vaccineret ved 8-ugers-alderen er der mange ejere, der vælger at lade deres hvalp vaccinere, når de overtager den. Denne vaccination er ikke strengt påkrævet, men giver en selvfølgelig en ekstra sikkerhed.

Uanset om hvalpen er vaccineret ved 8 uger eller ej, skal den vaccineres ved 12-ugers-alderen for at have gennemført sin basisvaccination.

Vig Dyreklinik arbejder vi hovedsageligt med 2 forskellige vacciner.

•  Den ene vaccine, Nobivac DHP, beskytter hvalpen mod Hundesyge, Leverbetændelse og Parvovirus.

Der er i alle tre tilfælde tale om meget alvorlige sygdomme for hunden, der alle kan have dødelig udgang.

Denne vaccine skal efter afsluttet basisvaccination gives hvert 3. år.

•  Den anden vaccine vi anvender ved de almindelige årlige sundhedseftersyn er Nobivac Bbpi, mod kennelhoste.

Denne vaccine, som i øvrigt dryppes smertefrit i næsen, giver beskyttelse mod Bordetella bronchiseptica bakterier og mod Parainfluenza-virus. Denne vaccine adskiller sig fra mange andre kennelhostevacciner ved at vaccinere mod begge disse agens og dermed give hunden en endnu bredere beskyttelse mod kennelhosten. Denne vaccine holder 1 år.

 

Kattekillinger

Kattekillinger skal vaccineret når de er ca. 12 uger gamle og revaccineres efter 4 uger. Først da er deres basisvaccination afsluttet. Herefter kræves der årlig vaccination for at vedligeholde kattens status.

På klinikken bruger vi vaccinen Merial Purevax RCP, der beskytter mod Felin Viral Rhinotracheitis, Calicivirus og Felin Panleucopeni (kattesyge).

 

Rabies

Hvis du skal rejse med dit dyr, skal det vaccineres mod Rabies - men hvornår og hvordan og hvad der yderligere skal foretages, er afhængigt af jeres destination. For mere information om vaccination mod Rabies, og nødvendigheden heraf, se under punktet "Rejse med Hund og Kat"

 
Selvstændig Døgnvagt tilbydes på klinikken