Vidste du i øvrigt at;
Hvalpe/killingeperioden er tiden, hvor kroppen skal opbygges og skelettet skal opnå sin fulde størrelse.
Optimal dannelse af sunde knogler og god muskulatur kræver et foder, der har taget hensyn til dyrets behov både mht. mineralfordeling, proteinmængde og energibehov. Hvalpe/killingefoder skal gives til dyret er omkring 1 år gammelt.
Den ældre hund/kat har andre behov end den havde, da den var i sin almindelige voksenalder.
Foder til ældre dyr skal tage hensyn til dyrets formindskede aktivitetsniveau samt forebygge, og eventuelt også modvirke, ældningssymptomer. - Dette gælder i dyrets krop generelt, men i særlig grad i hjernen. Et ordentligt seniorfoder kan via antioxidantniveauet hjælpe til at kontrollere - og eventuelt afhjælpe - begyndende senilitet og andre adfærdsændringer. Korrekt fodring af det ældre dyr bør dog baseres på en blodprøve, som giver et overblik over dyret generelle helbredstilstand, og som viser, om der er særlige områder (fx begyndende nyre- eller leverproblemer, sukkersyge mm), som kosten skal tilgodese.
Kastration/sterilisation både hos hund og kat øger dyrets risiko for overvægt og urinvejssten.
Det er derfor en god ide med et foder, der indeholder få kalorier og mange fibre til at opretholde mæthedsfornemmelsen.
Kastration øger, især hos hankatte, risikoen for urinvejssten, der kan lukke for urinvejene og i værste fald have et fatalt forløb.
Da dannelsen af de fleste urinvejssten er afhængigt af urinens ph, bør man derfor til anvende et foder, der regulerer ph i urinvejene, for derved at forebygge bedst muligt mod problemer.
Hofteledsdysplasi (HD) og gigt behøver ikke nødvendigvis at kontrolleres med smertestillende medicin.
Ved dyrplasi og gigt ses uvilkårligt knogleforandringer og bruskskader, hvilket er smertevoldende for dyret. HD/gigtpatienter bør derfor tildeles et foder som;
• indeholder høje mængder eicopentaensyrer (EPA), der regulerer det enzym, som står for brusknedbrydelsen.
• indeholder det vitaminlignende stof L-carnitin, som har en nedstressende effekt på leddene.
• Indeholder fedtsyrer, særligt omega 3, idet disse har en antiinflammatorisk og dermed smertelindrende effekt.
Sygdom generelt kan også kræve bestemte fodertyper. Således er der specialudviklede diæter til dyr, der har problemer med lever, nyrer, sukkersyge, hjertet osv.
- Men kom ned på klinikken og få en vejledning om, hvad der vil være optimalt for netop dit/dine dyr........